Penthouse med tagterrasse og pool i Ciudad Jardín
€ 595.000Ref. MF2854
Rummelig lejlighed med pool, parkering og tagterrasse tæt på stranden
I attraktive Ciudad Jardín, tæt på populære El Molinar og Portixol, ligger denne flotte penthouselejlighed med en rummelig privat tagterrasse. Her bor du kun få minutters gang fra den skønne strandpromenade, stranden samt et stort udvalg af restauranter og caféer. Palmas centrum nås nemt på cirka 10 minutter i bil.
Lejligheden har et boligareal på 90 m² med et fuldt udstyret køkken og en lys stue i åben planløsning – et socialt og indbydende rum, der er perfekt både til hverdagen og til gæster. De store vinduespartier giver et fantastisk lysindfald og skaber en luftig fornemmelse i hele boligen. Fra stuen er der også adgang til en mindre balkon.
Boligen har tre soveværelser, hvoraf to er rummelige dobbeltsoveværelser og ét enkeltværelse, som passer perfekt som gæsteværelse, børneværelse eller kontor. Master bedroom har et stilrent badeværelse en suite samt sin egen lille balkon.
Et af boligens absolutte højdepunkter er den private tagterrasse på hele 50 m². Her er der god plads til både spiseområde, loungemøbler og grill – det perfekte sted til at nyde solen hele dagen og tilbringe dejlige stunder med familie og venner.
I ejerforeningen findes også et hyggeligt fælles poolområde.
Til boligen hører desuden en parkeringsplads i garage samt et praktisk opbevaringsrum.
Yderligere information: parkeringsplads i garage, aircondition, opbevaringsrum og fælles pool.

Charlotte Magnusson
info@bo-mallorca.com
+34 971 22 08 68
