Perfekt familiehjem i Bonanova
€ 2.400.000Ref. ID006
Hus med 4 soveværelser, pool, store terrasser og garage
I rolige Bonanova finder du dette rummelige og lyse hus, som er perfekt til hele familien. Her bor du tæt på flere skoler og kun 10 minutter fra centrum af Palma.
Huset byder på 409 m² boligareal fordelt på tre etager. Her finder du et fuldt udstyret køkken, en stor stue med spiseområde og pejs samt masser af naturligt lys fra de store vinduespartier. Fra både køkkenet og stuen er der direkte adgang til terrasserne gennem store glasdøre, som skaber en naturlig forlængelse af boligens indendørs opholdsarealer.
Boligen har fire rummelige soveværelser, tre badeværelser samt et gæstetoilet. Fra flere af soveværelserne er der havudsigt og direkte adgang til terrasse. Det primære soveværelse har desuden eget en-suite badeværelse og walk-in-garderobe.
Udendørs finder du store terrassearealer, swimmingpool og udekøkken. I kælderetagen er der garage med plads til to biler samt ekstra arealer, der i dag anvendes som hjemmegym og loungeområde.
Huset er desuden udstyret med solpaneler og er næsten helt selvforsynende med elektricitet.
Et fantastisk hjem for hele familien!

Vivian Grunblatt
info@bo-mallorca.com
+34 971 22 08 68
