Rummelig og lys 3-værelses lejlighed i Santa Catalina
€ 645.000Ref. MF2880
En perfekt familielejlighed tæt på det hele
Denne lyse og veldisponerede lejlighed er beliggende i populære Santa Catalina, et af Palmas mest eftertragtede områder. Her bor du tæt på restauranter, caféer, markedet og byens livlige atmosfære, samtidig med at strandpromenaden og Palmas centrum ligger i behagelig gåafstand.
Lejligheden på 110 m² byder på rummelige opholdsarealer og et skønt naturligt lysindfald. Stuen er lys og luftig med plads til både sofaarrangement og spiseafdeling, mens køkkenet er rummeligt og fuldt udstyret. Boligen har desuden en terrasse på 3 m², perfekt til morgenkaffen eller en afslappende stund i solen.
Boligen består af tre rummelige soveværelser og to badeværelser, hvilket gør den til et oplagt valg for både familier og dem, der ønsker ekstra plads til gæster eller hjemmekontor. Lejligheden er velholdt og i god stand og tilbyder et tidløst udgangspunkt, hvor du kan flytte direkte ind og sætte dit eget præg med tiden.
Dette er den perfekte familiebolig eller en komfortabel bylejlighed i hjertet af Santa Catalina, tæt på alt det, Palma har at byde på.

Frida Garby
info@bo-mallorca.com
+34 971 22 08 68
